Det tror jeg heller ikke :) Men så længe det ikke kommer til at ske at folk forlader den slags sociale medier, og så længe en evt. lovgivning er ineffektiv (og det vil den være, for der er ingen incitamenter for virksomhederne i at implementere noget der følger den i good faith), så synes jeg at opsyn med børns brug af digitale medier er det mindste onde.
Det er ikke fordi jeg siger man skal læse deres feed eller whatever, det hverken kan eller skal man, de har ret til privatliv. Men det er fint at vide hvor lang tid de bruger på socialt medie X og Y, og generelt sørge for de ikke har konti før de må.
Ligesom man også helst skal sørge for de ikke går i barskabet inden de er gamle nok til dét. Egentlig ser jeg den meget laissez-faire holdning jeg oplever hos mine medforældre som et udtryk for en grundlæggende mangel på digital dannelse og interesse, og det er egentlig ret bekymrende. Jeg oplever 10-årige der er live på snapchat efter midnat og den slags. Det er jo ikke sundt for nogle.
Som sagt kan de helt sikkert komme omkring den slags hvis de vil - omend du jo vitterligt har mange muligheder for at styre ting, også gennem din router etc.
Jeg er enig i at opdragelse og vejledning er langt den bedste metode, men du kommer kun så langt med samtaler når der er tale om den slags afhængighedsskabende teknologi. Desuden kan fx telefontid der styres via Family Link spare dig for rigtigt mange trættende diskussioner om, om deres tid er brugt eller ej.
Corporate sociale medier bliver aldrig gode og sunde, de lever bogstaveligt talt af at få dig til at blive hængende så du ser reklamer. Det eneste rigtige valg er at forlade dem, og det gælder for både børn og voksne.
Altså man kan jo meget hvis man vil, men du kan jo slå til at du skal godkende hvilke apps de henter ned, og mange af dem er blokerede automatisk hvis de er under de 13 år de skal være for at bruge dem.
Du skal sf også have styr på deres PC. Det eneste du ikke rigtigt kan styre er deres skoleudleverede chromebook.
Men min oplevelse er at de fleste forældre er ligeglade eller i hvert fald ikke aner hvordan de skal gøre de her ting. Og de er åbenbart allergiske overfor at google sig frem til svar…?
Forældre kan bruge de indbyggede værktøjer fra fx Google (Family Link) til at styre det. Men de fleste forældre kan eller vil ikke sætte sig ind i det, er mit indtryk.
Jeg er efter måneder blevet færdig med LÉtranger af Camus - en del af min ambition om at blive bedre til fransk. Anyway, jeg er nu startet på La Place af Annie Ernaux som er noget mere letlæst og ovenikøbet også er af en nobelprisvinder.
Hvorfor gik vi fra 1 forældre på 40 timer i 1950erne til 2 forældre på 40 timer i 2024?
Altså, det gjorde vi heller ikke, er min påstand. Mine bedsteforældre abejdede begge to fuld tid; det var bare kun min farfars arbejde der var lønnet. Det var en tid uden børnehaver og vuggestuer og en tid hvor man dyrkede meget af sin mad selv, i hvert fald ude på landet. Det krævede også meget mere at holde hus.
Dvs. vi arbejder nok mere nu - også fordi husarbejdet jo ikke er decideret forsvundet, blot blevet lidt nemmere. Men vi er også meget rigere.
Jeg tror egentlig også det er muligt at klare sig på 1 løn, hvis man accepterer hvad det betyder af nedgang i levestandard og egenproduktion af mange af dine egne fødevarer - altså de forhold som man ude på landet levede under i 1930’erne og 1940’erne.
Det er også muligt for Gen Z at købe hus i en ung alder, bare ikke i de større byer. Også det matcher vel meget fint hvordan det var for 80 år siden?
Altså, hvis man ikke får en eller anden form for tilfredsstillelse ud af sit arbejde så tænker jeg man har valgt et forkert fag? Kan godt være jeg bare er en gammel dum millennial, men jeg synes egentlig ikke det er så presset, selv med 3 unger. Altså, jo, dagene er da fyldt op - men det var de også for mine forældre og mine bedsteforældre, det har vel altid været et livsvilkår?