Impostor-komplekset: Hvad er det, og hvordan håndterer du det?
Impostor-komplekset er en følelse af at være en bedrager, på trods af objektive succeser. Dette fænomen rammer især dygtige, introverte og begavede studerende. Cirka 70 procent oplever impostor-følelser på et tidspunkt i deres liv, og over 40-45 procent af studerende føler det stærkt.
Tegn på impostor-komplekset inkluderer:
Urealistisk høje forventninger til sig selv.
Frygt for fejl og selvfremhævelse af fejl.
Konstante sammenligninger med andre.
Selvkritik og undervurdering af egne præstationer.
Pessimisme omkring egne præstationer.
Svært ved at tage imod ros.
Bortforklaring af succes.
Ubehag ved eksponering og evaluering.
Frygt for at blive afsløret som inkompetent.
Behov for at være den bedste.
Studier viser, at både kvinder og mænd kan føle sig som impostors, men mænd er mere tilbøjelige til at skjule det. Mennesker fra minoritetsgrupper, eller dem med en ikke-akademisk baggrund, er mere udsatte for impostor-følelser.
**Kilder:**Ann C. Schødt, ekspert i impostor-fænomenet, har studeret og arbejdet med emnet i over 12 år. Pauline Clance og Suzanne Imes beskrev først fænomenet i 1970’erne.
Haha ja, jeg tror du har ret. Men jeg kan lide mit mentale billede af, at folk afleverede bælgfrugter i protest over at have fået det anbefalet. “Jamen, Sundhedsstyrelse, hvis I er så vilde med bælgfrugter, hvorfor gifter I jer så ikke med dem?!”
Ja det er lidt nogle vilde mængder. Omvendt kan jeg ikke administrere at have slik og lignende i huset, så jeg køber det ikke (arh… Sjældent!). hvis jeg havde 5 håndfulde liggende, ville jeg spise dem.
Haha præcis! Det virker meget bekendt med fredag eller lørdagsslik. Som ikke har hjulpet på kontrollen.
Det er lidt pinligt, men også meget fedt, at ungerne hjemme hos os er bedre til at mærke efter hvor meget slik og søde ting, de har lyst til end jeg. Og de levner tit slik. Jeg skal helt generelt bekæmpe min nedarvede trang til, at bede dem om ikke at levne. Fadene behøver ikke være tomme.
Godt arbejde! Det er ikke din skyld, men det er meget svært at få konkrete svar; det minder meget om valgflæsk, som man selv skal kunne navigere i og på den måde adskiller det sig ikke fra anden politisk kommunikation.
Jeg ved ikke hvor godt jeg synes det passer på mig, som humanist (eller hvordan det har påvirket min performance) Det lader til, at den oprindelige artikel er fra 2016 og der senere er skrevet flere lignende.
Referat af artiklen:
Overordnede Fund
Undersøgelse af sammenhæng mellem personlighedstræk og uddannelsesvalg.
Data fra 1.067 studerende ved Aarhus Universitet.
Undersøgelsen bruger NEO Five-Faktor Inventory personlighedstest.
Markante forskelle på personlighedstræk på tværs af studieretninger.
Studerende søger mod uddannelser, hvor de formoder at passe ind.
Personlighedstræk
Ekstroversion: Udadvendthed, aktivitetsniveau og higen efter spænding
Neuroticisme: Bekymring, ængstelighed og stærke følelsesmæssige reaktioner.
Åbenhed: Fantasifuldhed og åbenhed overfor nye idéer, værdier og tanker.
Omgængelighed: Venlighed, tillidsfuldhed, beskedenhed, medgørlighed og ligefremhed.
Samvittighedsfuldhed: Ordentlighed, pligtopfyldenhed, selvdisciplinering og stræben.
Jura
Middel neuroticisme
Middel ekstroversion
Lav åbenhed
Lav omgængelighed
Middel samvittighedsfuldhed
Psykologi
Høj neuroticisme
Middel ekstroversion
Høj åbenhed
Høj omgængelighed
Høj samvittighedsfuldhed
Naturvidenskab
Middel neuroticisme
Lav ekstroversion
Lav åbenhed
Høj omgængelighed
Middel samvittighedsfuldhed
Humaniora
Høj neuroticisme
Middel ekstroversion
Høj åbenhed
Høj omgængelighed
Lav samvittighedsfuldhed
Økonomi
Lav neuroticisme
Middel ekstroversion
Lav åbenhed
Lav omgængelighed
Middel samvittighedsfuldhed
Medicin
Lav neuroticisme
Høj ekstroversion
Middel åbenhed
Høj omgængelighed
Høj samvittighedsfuldhed
Statskundskab
Middel neuroticisme
Høj ekstroversion
Middel åbenhed
Middel omgængelighed
Middel samvittighedsfuldhed
Betydning for Akademisk Præstation og anbefalinger
Personlighedstræk påvirker også akademiske resultater.
Høj samvittighedsfuldhed korrelerer med højere karakterer.
Introverte psykologistuderende og åbne statskundskabsstuderende klarer sig godt akademisk.
Undersøgelsen kan inspirere uddannelsesvalg, men bør ikke bruges som facitliste.
Overvej både faglige interesser og arbejdsform ved valg af uddannelse.
Ingen enkelt perfekt uddannelse for nogen; flere kan være passende.
Resultaterne understreger vigtigheden af at finde uddannelser, der passer til personlighed og interesser.
Det kan godt være jeg bare er gammel eller en outlier, men jeg forstår ikke hvorfor Wolt og lignende udbringningsservices er så populære; specielt i de store byer, hvor der ikke er langt mellem restauranterne.
Referat af artiklen:
Forbrug (Wolt):
Restauratører protesterer mod Wolts priskrav.
Restauranter, der bruger Wolt, må ikke have lavere priser i egen restaurant end på Wolt.
Wolts kommission og prisklausuler kan føre til højere priser for forbrugerne.
Danske Restauranter og Caféer har klaget over Wolt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
EU-kommission:
Booking.com kategoriseret som gatekeepervirksomhed og må ikke benytte prisklausuler.
Wolt er ikke stor nok til at blive betragtet som gatekeeper.
Synspunkter:
Restauranter føler sig presset af Wolt og ønsker frihed til at sætte egne priser.
Wolt mener, deres prisklausuler er til fordel for kunderne og sikrer en ensartet kundeoplevelse.
Ifølge Wolt kan restauranter eksistere uden deres platform.
Ekspertvurdering:
Lektor i konkurrenceret mener, det bliver svært for restauranterne at få medhold i klagen mod Wolt.
Hvis du ikke er sikker på om du vil have burger, pizza eller sushi, så er det meget nemmere at gå på Wolt el. lign.
Tjah men det vil jeg mene, jeger sikker på inden jeg overveje at bestille noget. Mit valg er dikteret af, hvad der er i nærheden, hvis jeg gerne vil have noget andet, må jeg enten bevæge mig længere eller spise på restauranten. Jeg har ikke et behov for noget, som samler alle muligheder på en platform.
Jeg er gået i gang med Peter Wessel Hansens https://kbharkiv.dk/ny-bog-fortaeller-om-koebenhavns-skjulte-fattige/, som er okay, men jeg har lidt svært ved at blive fænget af den. En del af det skyldes nok, at jeg ikke er så fascineret af de kildegrupper han bruger (aviser og bønskrifter) og synes den bliver lige lovligt gentagende. Den ville kunne koges ned til en udmærket artikel i stedet for en hel bog. Ved siden af læser jeg Pratchett og Gaimans Good Omens, som jeg aldrig har fået læst; det er ren fornøjelse!
Jeg får ikke set så meget, men er faldet i TV2s forræder, som er overraskende underholdende - det havde jeg ikke regnet med. Er der nogle af jer andre, som følger med i den?
Brexit afstemningen var i 2016 og blev sat i effekt i 2020, så det er vel næsten ligeså lang tid, som der har været massiv fokus på klima (hvis vi vælger Thunberg som et arbitrært startpunkt var det 2018). Klimaforandringer har været et issue længe, men den politiske bevågenhed er relativt ny.
Jeg har selv altid været EU modstander fordi det blev sat i verden udelukkende af økonomiske årsager; de Mellemfolkelige årsager var godt glemt i de første årtier. Men år med fri bevægelighed, nemmere Studieophold, forskning på tværs af landegrænser etc. har gjort mig mere positivt stemt (mit eget personlige vindue)
Man bliver også nødt til at se, hvem der heller ikke ønsker EU - rabiate nationalister - og om man (jeg) kan håndtere at være enig med dem.
Derudover boede jeg England da de stemte Brexit og det shitshow ønsker jeg ikke her.
Altså jeg ved godt at fasanen i sin tid blev importeret netop fordi den ikke var for klog og er gumpetung nok til, at småfulde adelige kan ramme den på jagt, men damn det er en dum fugl. Den beder jo næsten om at blive middagsmad. Og helt enig med bobslaede, en enormt nuttet lille ræv!
Altså det er vel allerede ulovligt? Snarere end at fyre, handler det om ikke at blive direkte eller indirekte straffet for at tale ledelsen i mod. Hvordan de har tænkt sig at gøre det synes jeg er meget uklart. Det kan jo være en hårfin balance mellem fair kritik og en sviner, som ledelsen ikke bør finde sig i. Der er så meget tolkning og subjektivitet i det her, så jeg tænker det bliver svært at lave lovgivning, som holder.
Man har allerede anonym vurdering af ledelsen i kommunale - enten årligt eller hvert andet år - men hvis man arbejder et tilpas lille sted (og/eller i vurderingen af specifikke enheder) kan det være så som så med anonymiteten. Jeg tænker afgjort at du har ret i, at ledelsen nok skal finde ud af at straffe uanset hvad.
Jeg ved desværre ikke rigtig noget om regionerne, men det skulle da undre mig, hvis der ikke var et eller andet der minder om det? Det ved du ganske givet bedre end jeg.
Jeg tror du har fat i noget i forhold til prestige, men det forklarer selvfølgelig ikke hvorfor, man ikke har prøvet mere målrettet før. Jeg tænker også det tildels har noget at gøre med et forkvaklet maskulinitetsbillede (“rigtige mænd er ikke sygeplejerske” etc.), som en af de opfølgende artikler også påpegede.
Følelsen [impostersyndrom] rammer især de dygtigste, mest introverte og begavede studerende (politiken.dk)
Giv mig fem. Højst fem! Nu skal danskernes slikforbrug begrænses på en helt ny måde (politiken.dk)
Samtal med partiernes EU-programmer (Custom GPT) (chatgpt.com) Danish
Forsker har undersøgt, hvilke personligheder der dominerer uddannelser: »Der var ikke rigtig nogen af dem, der kom bag på mig, hvis jeg skal være helt ærlig« (politiken.dk)
»Det er fuldstændig urimeligt«: Restauratører protesterer mod Wolts priskrav (politiken.dk)
[2024-05-27] Hvad har du lige læst/set/spillet/hørt/gjort den sidste uge?
Det er mandag, mine bekendte. Inspireret af feddit.dk/post/257712...
"Venstre svarer" på GPT Store (chatgpt.com) Danish
Samtal med Venstres EP-program i ChatGPT
I årevis ville de helt ud - nu vil Enhedslisten have mere EU (www.dr.dk)
[2024-05-24] Fri snak fredag Danish
Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der snakkes om alt og intet....
»Det hører ikke hjemme i vor tid«: Offentligt ansatte tør ikke fortælle om kritisable forhold på jobbet (politiken.dk)
Der er sket nul og niks: Kæntret kønsbalance på de fire store velfærdsuddannelser er frosset fast (politiken.dk)