Arh at det skulle være det eneste landbrugsmuseum er nok en københavnsk tilsnigelse, men det er rigtigt, at det er det nationale landbrugsmuseum. Og det er fedt at man prøve at se på sager i historisk perspektiv, så man ikke foranlediges til at tro, at alting sker lige nu og i morgen.
Referat af teksten:
Det Grønne Museum, forbereder sig på at præsentere en ny udstilling om moderne landbrugshistorie.
Museet har tidligere undladt at behandle moderne landbrug i deres udstillinger, men planlægger nu at lukke dette hul i deres historiefortælling.
Den kommende udstilling vil dække perioden fra 1950’erne til nutiden og vil fokusere på udviklingen inden for landbrug, herunder industrialisering, miljømæssige udfordringer og ændrede landbrugspraksisser.
Museet står over for udfordringer med at skaffe genstande og information om det moderne landbrug til udstillingen, da fokus hidtil primært har været på ældre landbrugshistorie.
Der er også en bevidsthed om, at den nye udstilling kan vække følelser og debat, da landbrugspolitik og -praksis er et kontroversielt emne i samfundet.
Blandt de diskussioner, der forventes at blive adresseret i udstillingen, er spørgsmål om dyrevelfærd, miljøpåvirkning og bæredygtighed i landbruget.
Museet ser udstillingen som en mulighed for at engagere offentligheden og bidrage til den aktuelle debat om landbrugspraksis og dets indvirkning på samfundet og miljøet.
Susanne Ekman, en arbejdslivsforsker, reagerer på Jane Mylenbergs analyse af arbejdsmoralen og -kulturen.
Hun påpeger, at Mylenberg kun ser den ene side af problemet og overser en vigtig del af dynamikken.
Ekman mener, at medarbejdernes underansvarlighed er en modreaktion på overansvarlighed på arbejdspladserne.
Hun argumenterer for, at urealistiske og diffuse krav skaber grænseløshed på arbejdspladser, hvilket underminerer muligheden for realistisk ansvarlighed.
Løsninger som en kortere arbejdsuge eller sprintcyklusser på arbejdspladserne undgår de egentlige problemer og bidrager snarere til overbelastning.
Ekman understreger, at problemet ikke kun er begrænset til arbejdspladser, men også findes i samfundsinstitutioner som skoler og daginstitutioner.
Hun argumenterer for, at løsningen kræver strukturelle ændringer og ændringsparate individer, samt en vilje til at tage medejerskab til de svære fravalg og undgå opportunisme.
Helt kogt ned argumenterede Jane Mylenberg oprindeligt, at lønmodtagere er nogle forkælede curlingbørn med urealistiske forestillinger om deres arbejdsliv. Susanne Ekman går i rette med hende og argumenterer - kogt ned - at der generelt mangler forventningsafstemning mellem arbejdsgivere og lønmodtager, hvor specielt førstnævnte ofte overser den institutionelle problematik med daginstitutioner og skoler, som påvirker lønmodtagere. Det her citat, omkring arbejdspladserne, synes jeg forklarer det meget godt:
I min omfattende forskning blandt ledere og medarbejdere er det tilbagevendende tema, at der stilles urealistiske og diffuse krav. Denne grænseløshed opløser muligheden for realistisk ansvarlighed, fordi de i princippet aldrig kan lykkes med den opgave, de stilles over for. I stedet for at udøve ansvarlig myndighed glider både ledere og medarbejdere over i en problematisk pendulering mellem at ville magte det umulige og så at melde sig ud, når overansvarligheden bliver for tung at bære.
Så problemet ligger ikke kun hos den ene part eller den anden, problemet er i samspillet og i en uheldig kultur, der bør gøres op med.
Det er klogere mennesker end jeg, som har lavet studiet, men jeg synes alligevel det virker mærkeligt, at de mener at kunne sige så skråsikkert, at der er en direkte sammenhæng mellem luftkvalitet og karakterer. Specielt dette direkte citat virker lidt selvmodsignede:
»Vi kan aldrig bevise, at høj luftforurening er den direkte årsag til ringere karakterer, men vi kan se, at der er en klar sammenhæng. Dette studie er et godt bidrag til forståelsen af, at høj luftforurening skader hjernen«, siger Steffen Loft.
Referat af teksten:
Et stort dansk studie fra Københavns Universitet viser en klar sammenhæng mellem luftforurening og elevers karakterer i folkeskolen.
Forskere har undersøgt data på over 785.312 børn fra 1989 til 2005 fra 1.200 skoler i hele landet.
Studiet fandt, at elevernes karaktergennemsnit kunne være en hel karakter højere, hvis luftforureningen var mindre.
Luftforurening kan have en større effekt på karakterer i naturfag og matematik end i sproglige fag.
Børn af lavtuddannede forældre er mest påvirket, men der ses også en effekt hos børn af højtuddannede.
Piger er mere påvirkede af luftforurening end drenge.
Studiet indikerer også, at luftforurening påvirker den kognitive udvikling, især i de tidlige år.
Luftforureningen er generelt for høj i hele Danmark, og det vil sandsynligvis først være omkring 2030, før niveauet når anbefalinger fra WHO.
Studiet er blevet rost for sin omfattende og detaljerede tilgang, og det anses for et vigtigt bidrag til forståelsen af luftforureningens konsekvenser.
Ja det er jeg egentlig med på - de er overbeviste om at luftforurening skader hjernen, luftforurening er skidt og vi skal gøre (det er der vel næppe nogen der var i tvivl om?) - men det er deres korrelation, som jeg synes er lidt far fetched. Der er så mange faktorer udover det kognitive (som må være det de hentyder til ifht. skader på hjernen), der påvirker karakterer. Det føles mest af alt som en hook, der skal understrege hvorfor vi skal handle, snarere end en afgørende korrelation.
Men omvendt, hvis det betyder, at vi gør noget aktivt for at forbedre luftkvaliteten, er det kun positivt.
Man bliver lidt træt… Er virkelig ikke overbevist om, at det den rette vej. At flertallet af partierne virker til at være aktivt imod uddannelse hjælper ikke på følelsen.
Referat af teksten:
Universitetsreformen i Danmark reducerer antallet af studiepladser på flere universiteter fra 2025.
RUC, Aalborg Universitet og Københavns Universitet skal nedlægge henholdsvis 14,1%, 12,1%, og 11,7% af deres studieoptag.
Reformen er en følge af en politisk aftale om at tilpasse universitetsuddannelserne til erhvervslivets behov og den demografiske udvikling.
Kritik rettes mod aftalen fra både erhvervslivet og studerende, der frygter for dens konsekvenser.
Artiklen diskuterer, hvordan vores opfattelse af dansk natur er blevet formet gennem århundreder, især af guldaldermalerier, og hvordan dette påvirker vores syn på grøn energi og bæredygtig omstilling.
Energiselskabet Andel har redigeret gamle malerier for at inkludere vindmøller og solceller for at ændre vores opfattelse af idylliske landskaber.
Forskere og reklamefolk mener, at æstetik spiller en central rolle i at ændre folks holdninger til natur og bæredygtighed.
Kunstnere som Camilla Berner arbejder også på at ændre vores syn på naturen ved at skabe kunstinstallationer, der fremhæver det oversete og smukke i vores omgivelser.
Reklamemanden Frederik Preisler mener, at kærlighed til naturen er nøglen til at få folk til at passe bedre på den.
Artiklen konkluderer, at ændringer i vores opfattelse af natur kræver mere end en enkelt reklamekampagne, men at det er muligt med en kombination af kunst, forskning og kommunikation.
Jeg har haft en ret hård/stressende/underlig dag på arbejdet i dag. Min manager er en idiot men kollegaerne er ellers gode og arbejdet er der ikke noget galt med som sådan. Det er ret frustrerende....
Jeg er for meste glad for mit arbejde. Jeg kan godt lide opgaverne, som er ret forskellige, og friheden fordi jeg selv kan/skal definere mit arbejde. Jeg er ikke imponeret af mine chefers evner til at lede og fordele, men der må jeg kigge indad, det er dét problem, jeg oftest støder på: jeg er generelt ikke glad for chefer. Oftest er jeg okay med hamsterhjulet, fordi jeg tænker det er et grundvilkår med småbørn. Og jeg trives nok egentlig også bedst med rutiner, så det passer også fint. Men det kan også blive for meget af det gode. Specielt er jeg virkelig træt at skulle pendle i timevis hver dag, så hvis der dukker et job i nærheden af hjemmet er det fristende at skifte, men sandsynligheden er meget lille.
Damn håber de får reddet bygningen og spiret ikke mindst:
Spiret med halerne skulle efter sigende vogte huset mod fjendeslag og ildebrande. Børsen har faktisk flere gange modstået brande i nærliggende bygninger.
Enig med @NielsToft men forstår også din indsigelse til fulde. Normalt ville jeg heller ikke poste debatindlæg, fordi det tit bliver lidt usagligt og ragebait-agtigt. Men det virkede her, jeg blev baitet…
Alle mener noget om landbruget. Men hvad mener Danmarks eneste landbrugsmuseum? (politiken.dk)
[Debat] Forsker: Både på arbejdet og i fritiden har fantasierne om win-win frit spil. Det er ødelæggende (politiken.dk)
Stort dansk studie: Luftforurening kan ses på karaktererne i folkeskolen (politiken.dk)
Ny forskning: Sådan er danske forældre typisk sammen med deres børn (politiken.dk)
Ét universitet bliver ramt ekstra hårdt: Politisk flertal skærer 2.700 studiepladser (politiken.dk)
Vi danskere blev narret dengang i 1800-tallet. Og det har præget os lige siden (politiken.dk)
Flertal stemmer for første skridt om at nedrive Palads-biografen i København (www.dr.dk)
Er i glade for jeres arbejde?
Jeg har haft en ret hård/stressende/underlig dag på arbejdet i dag. Min manager er en idiot men kollegaerne er ellers gode og arbejdet er der ikke noget galt med som sådan. Det er ret frustrerende....
Tårnet på Børsen i København står i flammer (www.dr.dk)
Debat: Det er en slags stille landsforræderi, når ressourcestærke danskere fravælger at få børn (www.information.dk)
Finansministeriet forudser skrækscenariet, hvis babyboom udebliver (politiken.dk)
»Rystende« og »ubegribeligt«: Snapchat og TikTok nægter at følge nye danske regler (politiken.dk)
Aktindsigt afslører hemmelighedsfuld og dybt bekymrende overvågning i Skat (politiken.dk)