@fanden@helvede.net
@fanden@helvede.net avatar

fanden

@fanden@helvede.net

Fanden — Når Du Ikke Kan Stole På Nogen Anden™

<CW>

Allan Haverholm er billedkunstner (herunder tegneserieskaber), kaffedrikker og dødsmetalafficionado. Han ved altid, hvad han taler om, særlig når han ikke gør det.

Følgeanmodninger fra blanke konti får et virtuelt los i røven på vej ud.

</CW>

#introduktion i pinnede trut ⬇️

This profile is from a federated server and may be incomplete. Browse more on the original instance.

bitterkarella, to random
@bitterkarella@sfba.social avatar

1
HP Lovecraft: submitted for the approval of the midnight society, i call this the story of the pickman's model
Lovecraft: what if there was a painting so scary
Lovecraft: like it was so scary
Lovecraft: like SO scary

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

@bitterkarella He does literally say in the story that the ghoul looks like a dog, doesn't he? Like clearly that was the scariest thing this shut-in, racist cat person could imagine? 🤣

fanden, to random Danish
@fanden@helvede.net avatar

Af en eller anden grund synes jeg, det er topsjovt at mit lokale supermarked er begyndt at fylde chipshylden som om det var en bogreol. Måske de har taget en bibliotekar ind på deltid?

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Noget andet er den der mani med brunet smør som smagstilsætning. Er den også fremme i Danmark?

På billedet ovenfor er der to chipsvarianter med brunet smør + hhv rødløg og havsalt, men jeg har også set flødeis med samme smag (dog uden løg). Ærligt talt synes jeg det er lidt klammo, for jeg associerer bare til stegefedt...

fanden, to random
@fanden@helvede.net avatar

Der var en kort overgang, hvor jeg fik skrevet korte anmeldelser af alt det bras, jeg lader fylde mine øjenhuller — men så snart jeg havde dumpet min backlog på superkultur.dk, gik rutinen i stå.

Er det noget, I kan holde ud at læse her, hvis jeg giver den vane et nyt forsøg, eller skal jeg holde det til Superkultur-sitet?

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

The gallows pole: This valley will rise (2023)
https://www.themoviedb.org/tv/212762

Efter syv år vender Dave halvdød tilbage til sin hjemby i Yorkshire. Den industrielle revolution er kun i sin opstart, men der er ikke længere penge i hjemmespinderierne. Med lidt fælles falskmøntneri genopstår Dave og landsbyen fra undergangen.

Trods folkloristiske indslag og et folk/psych rock-lydspor er "Gallows pole" en underholdende, tids- og jordnær skildring af provinssamfund drevet til eksistensminimum.

7/10★

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Den lidt mund-urette titel skyldes nok, at miniserien annonceredes som adaptation af den historiske roman "The gallows pole", men undervejs i stedet blev en slags prequel — så undertitlen må være tilføjet for at betone forskellen.

Der har ikke været tale om en fortsættelse, som jeg kan finde spor af, men Shane Meadows' TV-version var så godt selskab, at jeg gerne skulle følge Dave Hartley og kompagnis oplevelser adskillige sæsoner, selv om titlen varsler, hvor det hele ender.

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

It's a sin (2021)
https://www.themoviedb.org/tv/116174

Hvori vi følger en vennegruppes liv i Londons queermiljø fra midt- til slutfirserne. Fra den sprudlende klubscene til en brat opvågnen til realiteten af AIDS.

Jeg magtede ikke at se "It's a sin", da den kom ud under pandemien, og der er da fællestræk i forskrækkelsen og overtroen omkring en ny, ukendt sygdom. Først og fremmest er serien Russell T Davies' hjerteknusende memoir over en forgangen men formativ tid, og de venner han mistede.

8/10★

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Først stråler de enkelte figurer sammen fra provins og forstæder for at leve på deres egne vilkår i storbyen. Friheden og lykken lyser ud af dem, omend den endnu bobler under låg hos visse.

En figur opremser grunde til at AIDS bare er et skræmmebillede, i en montage hvor han danser og snaver sig gennem en aften i byen.

Så punkteres de tre første afsnit af dødsfald, der rammer hårdere og nærmere for hver gang. Festen er ovre, da indlæggelser og begravelser bliver resten af seriens grundrytme.

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

For en serie med så mange delikate needle drops fra firsernes LGBT+-dansegulve glimrer Pet Shop Boys' "It's a sin" ved sit fravær. Den fælles titel er et vildspor, for Davies' egentlige pointe er den indgroede skam og skyld, som præges i både homo- og heteroseksuelle af samfundsnormer.

Vi ser flere afskygninger af selvfornægtelse i serien, helt ind til bagbeklædningen af skabet, og det sidste afsnit bliver en konfrontation med ignorant skams yderste, ødelæggende konsekvens.

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Deadstream (2022)
https://www.themoviedb.org/movie/886083

Efter gentagen offentlig trampen i klaveret og tårevædede undskyldningsvideoer forsøger influenceren Shaun at vinde abonnenter og sponsorer tilbage ved at livestreame en nat i et spøgelseshus.

Resultatet er en mådeligt underholdende horrorkomedie uden store overraskelser, men med en vis satire over vloggers og paranormale TV-hold. Den håndholdte kameraæstetik tilføjer som altid en klaustrofobisk verité-horror, der gør filmen et enkelt kig værd.

5/10★

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Undone (2019-22)
https://www.themoviedb.org/tv/86340

Almas far plager hende om at bruge hendes nyfundne evner til at manipulere tiden for at opklare mysteriet om hans død. Men hun har rigeligt at gøre med at forpurre lillesøsterens bryllup og sit eget privatliv.

"Undone" er et pilskævt scifi-karakterdrama, hvor orkanen Alma — drevet af kosmiske kræfter, skizofreni, eller begge dele — rasende river realiteterne rundt for at modvirke den trummerum-tilværelse, hun frygter mest.

8/10★

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Seriens rotoskopering af realfilm, Ghibli-lignende baggrunde, og snack-lange afsnit rotter sig sammen til en på overfladen letfordøjet, underholdende oplevelse — hvilket "Undone" ér, men der er også psykologisk og filosofisk fundament her.

Således tager anden sæson favntag med Almas indledende livsfilosofi, at "that's what broken people do — we break other people". Og seriens galleri af skadede personer, som pr automatik har givet sorteper videre, graver dybere i slægtstraumerne.

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Selv gennem den potentielt distancerende billedbehandling spiller hele ensemblet røven ud af bukserne med varme og sårbarhed. Rosa Salazar er i centrum, men også Bob Odenkirk og Angelique Cabral giver charmerende præstationer.

Jeg kan kun anbefale, at man vover sig ud på otte timers kosmisk pendulrejse mellen San Antonio og Mexico med den dysfunktionelle familie!

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

The prisoner (2009)
https://www.themoviedb.org/tv/31319

Efter opturen over den oprindelige Prisoner-serie (https://helvede.net/@fanden/110912489533479695) var jeg forsigtigt optimistisk overfor denne remake. Mine forbehold viste sig at være berettigede, velviljen... not so much.

På kun 6 afsnit når serien at lave en konspiratorisk pærevælling af det mysterie, forlægget spandt interessante ender af.

Og værre end det, historien er langtrukken og retningsløs. Scener og hele plots snarere falder over end følger hinanden.

2/10★

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Det er frustrerende at genkende de små nik til den oprindelige serie, når større træk drukner i afskrifter fra "The matrix" og "Lost". Og vel at mærke ikke kopier af det der gav mening i disse historier.

Hvordan man lokkede Ian McKellen og Ruth Wilson med på den her dødsejler er over min forestillingsevne.

Derimod har jeg teorier om, hvorfor Jim Caviezel har følt sig kaldet til at spille en forfulgt ener med sÆrLiGe iNdSiGtEr, omkring hvem verden roterer.

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Mutant chronicles (2008)
https://www.themoviedb.org/movie/13256

I en fjern fremtid er civilisationen rullet tilbage til den mørke middelalder, men også 1. verdenskrig. Jorden styres af corporations som "Bauhaus", der iflg verdenskortet er russisk, men de taler tysk. Så overløbes verden af mutanter, som har noget med rumvæsener at gøre, men bare er en slags zombier.

Der sker en masse, vist nok, men i et hængedyndstempo som råber ad os, at det er højtideligt. Jeg er hverken overbevist eller underholdt.

2/10★

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

På papiret var "Mutant chronicles" den slags snotdumme film, jeg kunne holde af, men den udstråler samme uironiske grimdark som en teenage goth i H&Ms sorteste, en rumskæv collies sans for verdensbygning, og en pinagtig amerikansk historieløshed som begrænser sig til "øhhh, ville det ikke være fedt, hvis de havde sværd, men også håndgranater?"

Stjæl denne film, hvis du behøver at se noget så dumt, at det gør fysisk ondt.

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Rosens navn (1986)
https://www.themoviedb.org/movie/192

Hvori Sean Connery som Sherlock Holmes forsøger at finde den hemmelige dør til Borges' Babelsbibliotek, og Christian Slater får taget sin mødom.

For mig er Annauds "Rosens navn" en af de få, vellykkede filmversioner af en uomsættelig roman. Alene det gør, at selv Connery passerer uden kritik.

Fra klosterets rimtågede ydre via det "Hogwarts før Hogwarts"-labyrintiske bibliotek, til det vanvittige figurgalleri, er filmen en fornøjelse at se på.

7/10★

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Har genset "Mars attacks!", og jeg kan stadig stå ved min gamle anmeldelse af den: https://superkultur.dk/2020/04/21/mars-attacks-1996/

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Silver bullet (1985)
https://www.themoviedb.org/movie/17898

Da folk i en lille by begynder at dø blodigt, regner rullestolsbårne Marty snart ud, at en varulv er på spil. Hvordan skal han overbevise de paniske voksne om det, før han bliver dens næste offer?

En rigtig Dino de Laurentiis/Stephen King-mellembudgetslasker, med lidt mere familiefølelse og hjerterum end ellers. Megan Follows ("Anne fra Grønnebakken") og Corey Haim er ægte mundhuggende søskende, og Gary Busey troværdig som fordrukken onkel.

6/10★

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Night of the demon (1980)
https://www.themoviedb.org/movie/40146

En universitetsprofessor leder sine studerende ud i vildnisset på jagt efter Bigfoot, og de finder mere end de håbede.

Der gemmer sig måske et kim af en historie under de pinefuldt lange scener, overflødige flashbacks, og det amatøragtige skuespil — måske.

Lidt uventet er dette lige filmen, hvis man bare brænder efter indslag af softcore-porno, og fuld frontal tissefrans (som Bigfoot prompte flår af).

Så elendig at det næsten er sjovt.

2/10★

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

The stone tape (1972)
https://www.themoviedb.org/movie/41032

Et elektronikfirmas udviklingsafdeling rykker ind i et hjemsøgt hus, og griber spøgelserne an med alle teknologiske midler til deres rådighed.

Der ér meget uheldigt tidsbillede over det 50 år gamle TV-teater — kvindesynet er helt ad helvede til, og der er et glimt af yellowface midtvejs — men når historien kommer i gang fænger den nu alligevel.

Det er en idébåren, next level spøgelseshistorie, som gerne må få en respektfuld nyindspilning!

5/10★

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Vikingulven (2023)
https://www.themoviedb.org/movie/788752

Næppe er storbypigen Thale og hendes familie flyttet helt ud hvor kragerne vender, før hun bliver bidt af en varulv, og hendes mor, landbetjenten, må gøre kål på udyret ... eller udyrene?

En ret forglemmelig, norsk genrefilm med en spirende historie om teenage- og forældrekonflikter, som desværre visner på grenen.

I indledningen slås det fast, at varulve er importerede fra Normandiet, og det er bare første hip om udlændinge og tilflyttere…? 🤔

3/10★

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

En detalje, jeg ikke kunne slippe som forælder til tosprogede børn: hvordan hulen har svenske betjent Mor opfostret sine teenagebørn i Norge, og de har stadig ikke et fælles sprog?

Det må være en logik, der er ofret for det højere formål at sælge filmen til både svenske og norske seere? Eller en metafor for børn og forældres kommunikationsbrister, som er faret hen over hovedet på mig.

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

The Youtube effect (2023)
https://www.themoviedb.org/movie/964918-the-youtube-effect

En dokumentar om Youtubes enorme rækkevidde, de algoritmiske anbefalinger som driver platformens reklameindtjening, og deres håndgribelige effekter: Christchurch-drabene, Gamergate, stormen på USAs kongres.

Alex Winter har instrueret flere film om online fænomener som illegal downloading og dark web, og ofte lykkes han at perspektivere de menneskelige omkostninger. Her er emnet imidlertid så stort, at filmen let bliver uoverskuelig.

6/10★

fanden,
@fanden@helvede.net avatar

Vi følger Youtubes historie fra den uskyldige opstart i 2005, men det varer ikke længe før den kronologiske fremgang bliver en hæmsko. Interessante pointer overdøves af næste årsstatistik:

"I 2017 blev der set så og så mange timers videoer pr døgn, og Youtube var N milliarder værd" kan være en udmærket metrik, men den rytmefaste nedtælling til afrunding modarbejder filmens budskab.

Youtubes indflydelse er enorm, og det forstår både influencers og hadgrupper at manipulere til deres fordel.

  • All
  • Subscribed
  • Moderated
  • Favorites
  • megavids
  • thenastyranch
  • magazineikmin
  • everett
  • InstantRegret
  • rosin
  • Youngstown
  • slotface
  • love
  • khanakhh
  • kavyap
  • tacticalgear
  • GTA5RPClips
  • DreamBathrooms
  • provamag3
  • modclub
  • mdbf
  • normalnudes
  • Durango
  • ethstaker
  • osvaldo12
  • cubers
  • ngwrru68w68
  • tester
  • anitta
  • cisconetworking
  • Leos
  • JUstTest
  • All magazines